|
|
| Mine Holdninger/ meninger |
Ældreområdet
Det er min opfattelse, at vi i Ny Billund kommune, har en god og værdig ældrepleje, hele området bærer præg af, at der er sket en stor ombygning, og forbedring af plejecentrene, selvfølgelig kan der peges på steder der bør fokuseres på, her tænker jeg specielt på aflastningspladserne, som er en mangelvare, og dem der er, er ikke nogle i den kvalitet de burde være, men det skal der rettes op på. Vi bør hele tiden være på forkant med udviklingen inden for plejeområdet, og sikre at bygningsmassen er tilpasset tidens krav og den gruppe af brugere, der skal bruge dem. Det handler om at sikre livskvaliteten, uanset om man bor i ældrebolig, bofællesskab, plejecentre eller om man bor i egen bolig.
Vi skal være opmærksomme på, at ældregruppen ikke alene bliver større, men også væsentlig mere aktiv, det gælder inden for alle områder, hvilket stiller større krav til både fritidsklubberne og de enkelte faciliteter, men også til de ældre. Vi bliver jo generelt også ældre, og skal vi sikre en ordentlig livskvalitet hos den enkelte, skal de også være med i beslutningsfaserne for de områder, der vil berøre de forskellige ældregrupper.
Det vil naturligt betyde et pres på ældreplejen, når gruppen af plejekrævende ældre bliver større, men også gruppen af udviklingshæmmede ældre bliver større. Derfor vil kravene til personalets uddannelse og viden blive væsentlig mere kompleks, hvis vi skal sikre en ordentlig pleje for alle grupper, og det mener jeg vi skal. Ældre har krav på en ordentlig hjemmehjælp. Der skal være penge til at kunne give vore ældre medborgere en ordentlig hjælp i hjemmet. Ældre skal havde mulighed for at vælge mellem kommunens hjemmehjælp og hjælp fra privat firma.
Vi har efter min opfattelse et positivt og veluddannet personale, men hvis vi skal følge med tiden, bør vi fokusere mere på uddannelse, for der igennem at sikre kvaliteten på ældreområdet og samtidig sikre et godt arbejdsmiljø, for uden et personale der fungere, ja så går det ikke.
Dansk Folkeparti har kæmpet for hospicer og har sikret penge til etablering af hospicer på de årlige finanslove. Hospice er en institution, hvor der ydes pleje af og omsorg for alvorligt syge og døende, der er ofte tale om patienter, hvor der ikke længere er mulighed for helbredelse.
Familieområdet
Alt for ofte kan vi læse om børn, der er blevet fjernet fra deres vante omgivelser, nogle gange begrundet, andre gange ikke. Generelt mener jeg, at vi har alt for mange tvangsfjernelser. En del af disse kan undgås, hvis man sætter ind med en massiv hjælp til de enkelte familier. Jeg tænker ikke kun på økonomisk støtte, man er nød til at stille krav til de enkelte familier, og få dem til at overholde spillereglerne. Vi skal som kommune sikre, at disse familier bliver beskyttet, således at vi kan få dem på rette vej igen. Jeg mener at man på denne måde kan undgå mange tvangsfjernelser, med de alvorlige konsekvenser det har for den enkelte familie.
På børnepasningsområdet skal vi sikre, at pasningstilbuddene hele tiden er tilpasset behovene, og den vedtagne kvalitet følger med tiden samtidig med, at den pædagogiske underbygning er i orden.
Derfor er jeg meget varm på begrebet børnehuse, som jo sikrer de samme rammer fra første pasningsdag til man slutter i folkeskolen. Det vil alt andet lige give et større kendskab til det enkelte barn og sikre, at barnet færdes i faste og kendte rammer.
Men det er altså på tide, at vi i folkeskolen får fat på de grundlæggende fag, det er af største vigtighed, at vi sikrer at eleverne kan læse, skrive og regne. Jeg vil gerne understrege, at det ikke er eleverne der er blevet dummere, ”tværtimod”, det er undervisningen, der er kørt af sporet. Årsagerne kan være mange, og er mange, men den faglige baggrund skal styrkes hos lærerne, og forældrene skal til at løfte deres ansvar. Vi har som forældre et ansvar for at vores børn møder udhvilet og er velforberedt til dagens undervisning. Så må skolerne leve op til deres ansvar om veltilrettelagt og kompetent undervisning.
Undervisningens indhold
Jeg mener at kommunens folkeskoler, skal være i orden, Bygningerne skal være ordentlig vedligeholdte, undervisningsmaterialet skal være moderne, og verdenskortene skal være efter murens fald!, Jeg mener at der skal være en løbende kontrol af elevernes indlæring.
Dansk Folkeparti vil ikke accepterer, at indvandrere stiller krav om særlige baderum, opdeling af Piger og Drenge i gymnastik og svømmeundervisning, eller at der kun må anvendes halal-slagtet kød i husgerning. Jeg støtter gerne en madordning i skolerne, og jeg vil gerne bevare de lokale skoler, så det er let at komme til idræt, gymnastik og aftenskole m.v.
Folkeskolens undervisning skal indeholde en grundviden i de obligatoriske fag: dansk, matematik, engelsk, historie, samfundsforhold, kristendomskundskab med indføring i andre religioner, biologi, geografi og informationsteknologi. På alle niveauer skal disse fag styrkes, idet undervisningens indhold vil være forskelligt på hvert af de tre niveauer. Det er væsentligt, også af hensyn til børn der skifter skole, at de forskellige skoler har nogenlunde samme pensumfordeling på klasserne. Ernæringslære og motion skal tillige indgå i folkeskolens undervisning.
For børn og unge der skal leve og fungere i det danske samfund, er læse- og skrivefærdighed i det danske sprog uundværlige forudsætninger for al videre indlæring. Det engelske sprog skal indgå i undervisningen fra 4. klassetrin.
Der skal lægges særlig vægt på sammenhængen mellem dansk, dansk litteratur, danmarkshistorie, verdenshistorie, samfundsforhold, kristendomskundskab og etik, således at eleverne får en forståelse for de kulturelle forudsætninger for samfundsudviklingen og deres egen rolle som borgere i Danmark og i verdenen.
Elever skal lære at indtage en kritisk holdning til politiske ideologier, men det bør være udelukket, at lærere misbruger undervisningssituationen til at agitere for egne politiske synspunkter.
Det er vigtigt, at vi som forældre ikke prøver at presse vores børn frem, men accepterer dem for det de kan og erkender, at det er derfra man skal starte.
Kun ved at behandle folk forskelligt, kan man sikre at børn bliver behandlet ens. Vi bør som forældre hjælpe vores børn på det stadie de er på, og ikke det stadie, vi gerne ville havde de var på.
På Gymnasium og Erhvervsskoleområdet er vi nød til at sikre, at vi får udbygget ungdomsmiljøerne, således at de findes tæt på skolerne og er indrettet på en måde, så de unge også vil bruge dem. Dette vil kun kunne ske, hvis vi får de unges tanker og ideer på banen, for at disse miljøer skal kunne tiltrække flere unge.
Uden denne effekt, vil vi se at vores Gymnasium og Erhvervsskole vil komme under pres, og en eventuelt lukning kan komme på tale, og en sådan udvikling vil så absolut være til skade for hele området
Hovedparten af Amternes opgaver til vidtgående specialundervisning og Voksenspecialundervisning overføres nu til kommunerne, og kommunerne har i forvejen ansvaret for den almindelige specialundervisning for børn. Hvis børn og Voksne har behov for specialundervisning er det derfor den kommune man bor i der har ansvaret for at den specialundervisning tilbydes i det omfang det skønnes nødvendigt, jeg støtter specialundervisning for læse, tal og ordblinde. Det skal dog nævnes her at specialundervisningen for ordblinde, overføres til Staten under VUC, herved får man samlet alt voksenundervisning under en organisation.
Fritidsområdet
I Ny Billund Kommune er det vigtigt, at vi tænker som en helhed og ikke som to dele. Ved at tænke som en helhed sikrer vi, at vi opnår den største effekt. For formålet er jo at styrke hele fritidsområdet til gavn for hele kommunen. Foreninger og klubber i fritids- og sportslivet er en vigtig del af dansk kultur. Jeg mener kommunen skal sikre gode rammer at udfolde sig i, og det er vigtigt med varierede fritidstilbud, så børn og unge har noget at vælge imellem, og ikke fristes af en alternativ tilværelse på gaden med kriminalitet til følge, og så vil jeg understrege at en aktiv tilværelse med sport og andre fritidsinteresser sikre unge mod at blive overvægtige.
Jeg vil gerne understrege at jeg støtter den brede folkelige idræt, og derfor vil jeg gerne medvirke til at der skabes bedre lokale faciliteter til idræt og kultur. Jeg støtter de mange frivillige ledere inden for børne- og ungdomsarbejdet. De kan slet ikke undværes, og derfor skal de have ordentlige vilkår for deres arbejde.
Der er på nuværende tidspunkt flere store men også nødvendige projekter i gang. Disse tiltag vil sikre, at den nye kommune også er interessant at flytte til, uanset hvor i kommunen man vælger at bosætte sig.
Jeg vil gerne understrege, at jeg går ind for en sikring af de miljøer, der er nødvendige for at skabe et sundt og aktivt Fritidsliv. Det være sig på Idrætsfronten, men også på den del der vedrører andre tiltag inden for kulturlivet og foreningsarbejdet, som vil gøre kommunen interessant for nye tilflyttere. For vi må erkende at uden det, vil vi mangle argumenter for hvorfor Ny Billund er interessant at flytte til.
Vi oplever heldigvis en stor lokalinteresse, for at skabe det fritidsliv, der skal være, for at gøre den nye kommune interessant, og jeg bakker helt op om de projekter, der er i gang, inden for de økonomiske rammer der er stukket ud - for økonomien skal jo også hænge sammen.
På det historiske område råder vi over store lokalhistoriske værdier. Vi har et par gamle nedlagte kirkegårde, der langsomt forfalder, men som man nok burde restaurerer, da de fortæller områdets historie i mere end 300 år. Det er for nemt bare at frede tingene, og så lade det forfalde med henvisning til, at man ikke må forbedre området. Jeg så gerne, at de to ældste nedlagte kirkegårde blev restaureret og ført tilbage til den tid, hvor de blev nedlagt. Dette vil kunne give folk en kulturel oplevelse af rang og en indsigt i den befolkning der levede her. Kombineret med den storslåede natur i og omkring disse steder, ville gøre det til en totaloplevelse.
Sundhedsområdet
Jeg mener at det er vores pligt i Ny Billund kommune, at støtte de initiativer som er rettet mod at øge folks sundhed og bevidstheden om, at sammenhængene mellem motion, sund levevis og en aktiv tilværelse kan føre til et langt liv. Men det er også vores pligt at sikre, at det ikke sker med en løftet pegefinger men sker ved information og motivering, da det er den eneste vej til at få folk 100 % med i disse tiltag.
Vi skal sikre at vores børn bliver meget mere bevidst om sundhed, motion, kostvaner m.m., og bliver inspireret til at medvirke i disse tiltag.
Af andre tiltag ser jeg gerne en kommunal støtteordning til Jordmoderen, så førstegangsfødende kan få de nødvendige undersøgelser og fødselsforberedelser. Dette vil give en bedre planlægning og sikkerhed for de nye familier.
Den mad der serveres for vore ældre , skal være sund, nærende og varieret. Priserne skal være rimelige, og jeg støtter gerne, anvendelsen af økologiske råvarer, i skolerne og børnehaverne, skal der spises dansk mad, og vi accepterer ikke, at indvandrere skal bestemme, at der kun skal spises halal-slagtet kød.
Erhvervsområdet
Vi har de sidste 3 -4 år oplevet en målrettet politik inden for erhvervspolitikken i Ny Billund Kommune.
Jeg er af den opfattelse, at vi skal gøre alt hvad vi kan for at hjælpe nye iværksættere i gang, og støtte de virksomheder der ønsker at etablerer sig i Ny Billund. Det er ikke så væsentlig hvor i kommunen de bliver placeret, vi skal blot sikre at placeringen er hensigtsmæssig ikke kun for Virksomhederne og Miljøet, men også for de fremtidige kommunale planer.
Derfor er det meget væsentlig, at vi allerede nu tænker på den fremtidige udvikling af industriområder, og udviklingen inden for iværksættermiljøet. På den måde vil vi kunne være foran andre kommuner og derved være interessant for kommende Virksomheder.
Vi skal lære at reagere hurtigt og effektivt, når der kommer henvendelser fra virksomheder. Et godt eksempel er slagteriet i Grindsted, hvor man reagerede hurtigt og effektivt til gavn for både virksomheden og Kommunen.
Miljø
Det overordnede mål for Dansk Folkepartis miljøpolitik er at forhindre, at mennesket griber ind i naturen på en måde, der forstyrrer den naturlige balance. Det skal sikres, at både vi og fremtidige generationer kan leve i et sundt miljø. Det har uoverskuelige konsekvenser, hvis vi ignorerer farerne ved at forstyrre naturens balance. Samfundets udvikling skal foregå i samspil med naturen og således, at vi iagttager forsigtighed i forhold til de langsigtede konsekvenser af vor levevis.
Dansk Folkeparti vil både nationalt og internationalt arbejde for, at den måde hvorpå vi omgås klodens ressourcer bærer præg af omtanke og ansvarlighed.
Den vækst, både vi og landene omkring os i fremtiden vil opleve, vil først og fremmest være kvalitativ. Det er med andre ord forbedrede produktionsmetoder og produkter med et højt vidensniveau, der skal sikre fremtidens udvikling i Danmark og de øvrige industrialiserede lande. Forenklet udtrykt er målet ikke at producere mere, men at producere bedre, herunder at udvikle produkter, som ved anvendelse på verdensplan kan medvirke til at skabe en bæredygtig udvikling også uden for industrilandene.
Miljøet er afgørende for livskvaliteten
For Dansk Folkeparti går ønsket om et miljø i naturlig balance og kvalitativ vækst hånd i hånd med ønsket om en høj livskvalitet.
Borgerne skal have sikkerhed for kvaliteten af det vand, der kommer ud af vandhanen, for hvad der er i den mad, vi spiser og i den luft, vi indånder. Vi skal i størst muligt omfang have sikkerhed for, at de stoffer, der omgiver os i hverdagen, ikke har skadelige virkninger på vores helbred på kort sigt og på arvematerialet og dermed negative konsekvenser for vore efterkommere.
Miljøet skal holdes frit for emner og stoffer, der skader menneskers eller dyrs sundhedstilstand eller arvemasse. Producenter og importører af kemiske produkter skal i hele produktets levetid kunne holdes ansvarlig for dets virkninger.
Sundhedsområdet Region Syddanmark
Formålet med denne nyskabelse må være, at få en styrket struktur inden for sygehus og behandlingssystemet.
Til trods for at der, ifølge videnskabsmændene, i mange år frem vil være stor mangel på speciallæger m.m., mener jeg stadig, at de små sygehuse har en vigtig rolle at spille i vores sundhedssystem. Det være sig inden for den medicinske behandling og inden for de almindelige kirurgiske områder. Herunder også samarbejdet med Kommunerne om genoptræning.
Jeg mener derfor at man skal bevare de små sygehuse, og udnytte de kvaliteter der findes i dem, men som man kan se, så er det en stor brik der skal falde på plads.
|
|
| Det Dynamiske Arbejdsmarked |
Et samfunds velstand er afhængig af den samlede arbejdsindsats fra hele befolkningen. Danmarks nationalprodukt er højt, fordi en stor del af både mænd og kvinder er beskæftiget på arbejdsmarkedet, og fordi arbejdet altovervejende er organiseret på en hensigtsmæssig måde.
Der er i dag flere mennesker i arbejde i Danmark end på noget tidligere tidspunkt i historien. Alligevel er ca. en fjerdedel af de erhvervsdygtige årgange uden arbejde. En del af disse er studerende, og nogle er for handicappede til at være på arbejdsmarkedet, men det må konstateres, at samfundet har en stor arbejdskraftreserve, som ved en lavere tilgang til de produktive aldersklasser ikke kan undværes i arbejdslivet. En målrettet arbejdsmarkedspolitik skal sikre, at langt flere mennesker kommer i arbejde og deltager aktivt i samfundslivet. Vi skal uddanne folk til arbejde, ikke til ledighed, men det er umuligt at øge beskæftigelsen, hvis ikke den enkelte borger oplever, at der er forskel på den disponible løn og offentlig overførselsindkomst.
Dansk Folkeparti ønsker at overføre arbejdsformidlingens opgaver til kommunalt regi, hvor der findes incitament til både at få flere i beskæftigelse og at afhjælpe de sociale problemer, som manglende beskæftigelse forårsager.
Fagbevægelsens ny rolle
Dansk Folkeparti anerkender fagbevægelsens indsats for at skabe et velorganiseret og stabilt arbejdsmarked. Også i fremtiden bør arbejdsmarkedets forhold i videst muligt omfang afgøres ved forhandling og indgåelse af overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter frem for ved politiske diktater fra Folketing eller EU.
Dansk Folkeparti er absolut tilhænger af retten til at organisere sig, men er modstander af monopoler i form af eksklusivaftaler. Vi mener, at det er den enkelte arbejdstagers frie ret at afgøre, hvem der bedst varetager vedkommendes interesser.
Den centralisering af magten, der er sket i hovedorganisationerne, sammenholdt med den snævre tilknytning til Socialdemokratiet har bevirket, at afstanden mellem fagbevægelsens ledere og den enkelte lønmodtagers interesser er næsten uoverstigelig. Der er derfor i dag blandt fagbevægelsens menige medlemmer en udbredt og stor skepsis over for fagbevægelsens rolle og eksistensberettigelse.
Fagbevægelsens tvangsudskrevne økonomiske bidrag til Socialdemokratiet og den i fagbevægelsen udbredte modstand mod at vælge tillidsmænd af anden politisk observans end socialdemokrater er i sig selv en meget stor hindring for, at fagbevægelsen kan udvikle sig i de kommende år.
Fagforeningerne skal ikke kun sørge for bedre løn og arbejdsvilkår. De skal også opretholde en dialog med medlemmerne om alle sider af fagligheden og arbejdslivet, herunder bl.a. videreuddannelse og kompetenceudvikling, arbejdsmiljø, medansvar, tiden efter arbejdslivet, etiske værdier mv.
Dansk Folkeparti finder, at det er nødvendigt for fagbevægelsen at omdefinere sin rolle i nutidens Danmark, hvis den vil undgå at miste dialogen med arbejdspladserne og engagementet fra sine medlemmer.
Fagbevægelsen bør acceptere, at kun en mindre del af den fagligt organiserede arbejdskraft i dag tilslutter sig Socialdemokratiet. Langt de fleste af fagbevægelsens medlemmer vælger i dag enten andre politiske partier eller ønsker at se fagbevægelsen frigjort fra partipolitiske bindinger. Fagbevægelsens ensidige fastholden ved Socialdemokratiet udelukker mange egnede og kompetente kræfter fra at gå ind i fagligt arbejde, herunder som tillidsrepræsentanter.
Dansk Folkeparti opfordrer fagbevægelsen til at acceptere, at alle politiske opfattelser er repræsenteret på arbejdspladserne og på lige fod bør inddrages i fagligt arbejde. En fuldstændig adskillelse fra de partipolitiske traditioner vil være en stor styrkelse for fagbevægelsen og give den en ny dynamik.
Dansk Folkeparti vil arbejde for, at de faglige organisationer forholder sig partipolitisk neutrale og alene yder økonomiske bidrag til politiske partier, hvis medlemmerne udtrykkeligt træffer beslutning herom.
Dansk Folkeparti vil endvidere styrke tillidsmandssystemet ved at sikre, at tillidsrepræsentanter i højere grad end i dag aflastes i deres arbejde, så det derved sikres, at de får tilstrækkelig tid til at påtage sig faglige opgaver.
Arbejdsmiljø
Dansk Folkeparti vil arbejde for et højt niveau for sikkerhed på arbejdspladsen og for et fysisk og psykisk sundt arbejdsmiljø. I nogle erhverv er ensformigt og fysisk nedslidende arbejde stadig almindeligt. Dansk Folkeparti vil arbejde for, at der ved lovgivningen fastlægges normer for fysisk belastning. Ved hjælp af moderne teknologi og inddragelse af de ansatte i organiseringen af de fysiske arbejdsprocesser skal slid- og belastningssygdomme forebygges. Målet er et fysisk og psykisk tilfredsstillende arbejdsmiljø for alle dele af arbejdsstyrken. Ligeledes er det et krav i et velfungerende samfund, at arbejdsliv og familieliv skal kunne forenes. Hvor målet ikke kan nås direkte, skal der kompenseres over arbejdstid og løn.
Arbejdsmarkedets parter har en fælles interesse i at finde individuelle organisatoriske udformninger af fremtidens arbejdspladser, og for samfundet som helhed er en fleksibel arbejdstid af afgørende betydning. Både den ældre del af arbejdsstyrken og mennesker med nedsat arbejdsevne skal have mulighed for at arbejde på nedsat tid, ligesom skånejob også vil være en del af fremtidens arbejdsmarked.
Dansk Folkeparti lægger stor vægt på, at både private og offentlige arbejdspladser løbende uddanner deres medarbejdere og mener, at lovgivningen på området skal virke befordrende på muligheden for kompetencegivende efteruddannelse. En øget kompetence giver mulighed for et mere spændende og afvekslende arbejdsliv for den enkelte.
Import af arbejdskraft
Dansk Folkeparti vender sig imod den opfattelse, at Danmark skal importere arbejdskraft fra udlandet for at øge vores produktion og velstand. Dansk Folkepartis mål er en høj produktion og velstand pr. indbygger – ikke at overfylde vort lille land med mennesker, fabriksanlæg og biler. Vi finder det i særlig grad usympatisk og angribeligt at importere højt uddannet arbejdskraft fra fattigere lande, som har hårdt brug for højtuddannede i deres udviklingsproces, men som ikke lønmæssigt kan konkurrere med os. En sådan arbejdskraftimport er uetisk, fordi den modvirker hele den udjævning af velstandsforskellene i verden, som Dansk Folkeparti anser som en forudsætning for at skabe en fredeligere verden.
Dansk Folkeparti vender sig også mod import af uuddannet eller lavt uddannet arbejdskraft. Mennesker fra udviklingslandene bliver uundgåeligt en ny underklasse, hvoraf mange ikke kan integreres, og derfor dels giver anledning til et kultursammenstød, dels påfører det danske samfund så store byrder til uddannelse og forsørgelse, at det er en betydelig økonomisk belastning.
Derfor er det også beskæmmende, at man ofte i medierne bliver gjort bekendt med, at vi i Danmark og det øvrige Europa skal hilse indvandring velkommen, idet man i de næste ca. 40 år vil opleve en stadig større andel af ældre i forhold til de erhvervsaktive. Argumentet går på, at yderligere indvandring vil afhjælpe de finansieringsproblemer, som den omtalte stigning i ældrebefolkningen afstedkommer.
I Finansministeriets publikation fra januar 2000, "Rekruttering og Service", lyder det på side 80: "Forudsætningen for, at en fremtidig indvandring vil bidrage til at løse rekrutteringsproblemet uden at forværre finansieringssituationen er, at indvandrere ikke netto belaster de offentlige finanser – dvs. skattebetalingen må ikke være mindre end trækket på offentlig service og indkomstoverførsler. Det løser med andre ord ikke problemet at øge befolkningens størrelse generelt, hvis den gennemsnitlige indvandrer ikke bidrager lige så meget og/eller har et større træk på de offentlige udgifter, end gennemsnittet for den eksisterende befolkning."
Skulle indvandring være en gevinst for det danske velfærdssamfund og for Danmark generelt og ikke blot, som hidtil, lægge et yderligere pres på de offentlige udgifter, kræver det altså, at indvandrerne har en adfærd og opfylder samme krav som danskerne. Med de erfaringer, som det danske samfund har høstet i de sidste ca. 35 år med hensyn til indvandring, burde det på nuværende tidspunkt være åbenlyst for alle, at indvandring af mere ufaglært arbejdskraft ikke løser, men forøger det samlede forsørgelses- og finansieringsproblem i fremtidens velfærdssamfund.
|
|
| Erhvervspolitik |
Forudsætningen for fremtidens velstand og velfærd er et dynamisk erhvervsliv. Erhvervslivets vilkår og rammerne for dets udvikling skal tage udgangspunkt i det samtidige hensyn til en høj produktion, til det enkelte menneske og til naturen. Det er erhvervspolitikkens opgave at regulere rammerne for erhvervslivet, men Dansk Folkeparti vender sig mod en politik baseret på den holdning, at staten i detaljer skal regulere og styre erhvervslivet.
Danmark er fattigt på råstoffer, men rigt på menneskelige ressourcer. Fremgangen for dansk erhvervsliv er baseret på det initiativ, de færdigheder og den viden, der findes i befolkningen. Den evne til samarbejde og organisering, der findes i det danske samfund, er afgørende for samfundets høje produktivitet.
Konkurrenceevnen
Et samfunds konkurrenceevne er afhængig af dets produktionsomkostninger. Dansk erhvervslivs konkurrenceevne er belastet af en offentlig sektor, der som helhed er meget ressourcekrævende. Dette problem kan kun løses ved forenkling og effektivisering.
Som følge af den internationale arbejdsdeling vil enkel industriproduktion i stigende grad blive flyttet til områder med et lavt omkostningsniveau. Dansk erhvervsliv skal derfor fremover i endnu højere grad konkurrere på sine produkters kvalitet, design og høje videnindhold og dermed på arbejdsstyrkens høje uddannelsesniveau. Det er højteknologi, forureningsfri teknik og ressourcebesparende teknik verdensmarkedet har brug for. Danske virksomheder er i forvejen kendetegnet ved en høj grad af specialisering, et højt kompetenceniveau, hurtige beslutningsprocesser og stor fleksibilitet. Disse egenskaber skal erhvervspolitikken fremme.
Der vil i fremtiden blive krævet nye produkter, hvis bestanddele kan genanvendes. De nye produkter kan kun skabes ved forskning og udvikling. Det er ved at knytte en tættere forbindelse mellem forskning og udvikling at erhvervslivet kan overleve i en stadig mere intensiv international konkurrence.
Dansk Folkeparti vil arbejde for at forbedre vilkårene for forskning i ny teknologi og for at fremme infrastrukturer, der kan forbedre udvekslingen af viden, udbygge samarbejdet mellem erh, vervsvirksomheder og forskningsmiljøer og skabe grobund for innovat, ion.
Beskatningen af erhvervslivet må dæmpes til samme niveau som de lande, vi konkurrerer med. De grønne afgifter er under den nuværende regering primært blevet en kilde til yderligere skatteindtægter for staten. Dansk Folkeparti ønsker at reducere de grønne afgifter til et niveau som virker adfærdsregulerende på miljøområdet.
Selvstændighedskultur
Dansk Folkeparti anser det for et alvorligt samfundsproblem, , at interessen for at videreføre mindre virksomheder og for at etablere nye har været i tilbagegang.
Mange af Danmarks store arbejdspladser er i sin tid startet som små håndværksvirksomheder. Mesterlæren er stimulerende for selvstændighed og kreativitet, og de mindre selvstændige erhvervsdrivende bidrager således til uddannelsen af samfundets unge. Dansk Folkeparti vil arbejde målrettet for at genskabe en dansk selvstændighedskultur.
Forskningsministeriet må i højere grad end i dag være opmærksom på, at patenter er af væsentlig betydning for udnyttelse af forskningsresultaterne. Mange forskningsresultater går tabt for danske forskere, fordi de ikke har råd til at patentere dem. Der bør tilbydes en kontrakt med forskerne, uanset om de arbejder for statspenge eller er selvstændige, hvorefter samfundet og opfinderen deler det økonomiske resultat af forskningen mod, at staten udtager patentet i såvel den danske stats navn som forskerens.
De vilkår man må påregne som mindre selvstændig erhvervsdrivende kan vanskeligt forenes med et familiemønster, hvor ægtefællen også er erhvervsaktiv. De mange lange arbejdstider for selvstændige skyldes blandt andet store administrative forpligtelser overfor det offentlige.
Mens antallet af selvstændige erhvervsdrivende i de senere år er reduceret voldsomt, er antallet af kontrollanter og overvågere af erhvervslivet steget markant. Det er udtryk for spild af arbejdskraft og ressourcer både for virksomheder og kontrollerende myndigheder. Dette misforhold kan kun bringes til ophør gennem en forenkling af regelsættet og en smidigere kontrol.
Centraliseringen har medført, at mangearbejdspladser i landdistrikterne er forsvundet. Dansk Folkeparti vil arbejde for, at at landets samlede potentiale af arbejdskraft, byggegrunde og bygninger udnyttes bedre, og samtidig skal en tilværelse i landområderne gøres til en attraktiv mulighed for flere.
Dansk Folkeparti finder det vigtigt at understrege, at en styrket erhvervsmæssig udvikling indenfor nye teknologiske områder hverken skabes af EUs eller medlemslandenes offentlige forvaltninger. Vi advarer derfor mod at overlade til EU-kommissionen at fastlægge rammer for medlemslandenes produktion. EUs landbrugspolitik er en tydelig understregning af farerne ved denne form for planøkonomi. Nye produkter opstår som følge af forskning og udvikling i et samspil mellem universiteter og erhvervsliv og den politiske opgave består alene i at skabe optimale forudsætninger for dette samarbejde.
Regelforenkling
Dansk Folkeparti mener, at erhvervslovgivningen skal forenkles gennem en omfattende regelforenkling. Retsregler, der henvender sig til erhvervslivet, skal primært udformes som rammer, og det bør i højere grad være op til erhvervslivet selv og herunder brancheorganisationerne at udfylde rammerne, hvis detailregulering er ønskelig.
Erhvervsstøtteordninger
Dansk Folkeparti finder at erhvervsstøtteordninger bør begrænses til ganske få områder, hvor der er en høj grad af sandsynlighed for, at støtten vil føre til etablering af nye arbejdspladser inden for kort tid. Erhvervsstøtteordninger må ikke praktiseres på en sådan måde, at de kan forvride konkurrencesituationen.
Generationsskiftet
Dansk Folkeparti vil lette mulighederne for generationsskifte. Reglerne er i dag vanskelige at overskue, og en alt for tyngende goodwillbeskatning gør det undertiden vanskeligt eller umuligt at gennemføre et fornuftigt generationsskifte. Beskatningen bør lettes og reglerne forenkles.
Etableringsydelsen
Dansk Folkeparti ønsker, at man i stedet for at give en ydelse til nystartede virksomheder overvejer alternative ordninger, for eksempel et særligt fradrag eller skattefritagelse for nystartede virksomheder, eksempelvis i en toårig periode. Formålet bør være at få skabt en mere målrettet og resultatorienteret etableringsstøtte.
Lukkelov
Det er Dansk Folkepartis opfattelse, at tiden for længst er løbet fra lukkelovgivningen. Hidtil har lovgivningen gennem opretholdelse af en restriktiv lov om butikstid været præget af en tro på, at statsmagten er bedre egnet til at fastsætte åbnings- og lukketider end de enkelte erhverv og den enkelte erhvervsdrivende. Denne holdning er naturligvis ikke i overensstemmelse med de faktiske nutidige samfundsforhold.
Hvornår en forretning henholdsvis åbnes og lukkes skal suverænt være en sag mellem kunderne og forretningerne og ikke en sag, som staten skal blande sig i. Et sundt og naturligt samspil mellem butikserhvervet som udbydere og forbrugerne som efterspørgere indeholder efter Dansk Folkepartis opfattelse den bedste løsning af problemerne på dette område.
|
|
|
